Parkens Optik – din lokale optiker

 

Din lokale optiker i Næstved

Hos Parkens Optik leverer vi god kvalitet, høj faglig vejledning og den bedste service til vores kunder. Vi er din lokale optiker, der skræddersyer løsninger til dig og dit syn.

Da synet ændrer sig hele livet, anbefaler vi, at du får foretaget regelmæssige synsprøver, hvert eller hvert andet år, afhængig af din alder og dit helbred. En synsprøve afdækker om du har behov for styrke, har bygningsfejl, samsynsproblemer eller andet, der har indflydelse på dit syn.

Hos Parkens Optik finder du konkurrencedygtige priser på et bredt udvalg af de smarteste briller og solbriller samt alt indenfor kontaktlinser.

Vores butik er beliggende i Parkens Butikscenter med gratis parkering lige ved døren og nem adgang for alle.

Vi tilbyder

Vi er et team bestående af erfarne optikere, med mange års erfaring og har det nyeste udstyr til at måle dine øjne. Vi kan bl.a måle trykket i dine øjne og foretage øjenscreening med Fundus kamera i samarbejde med danske øjenlæger. Det hjælper os med at sikre, at dine øjne er sunde og raske og at eventuelle øjensygdomme som bl.a. grå stær, AMD (alders forkalkning), grøn stær eller forandringer i forbindelse med diabetes på nethinden opdages tidligt i sygdomsforløbet.
Vi er uddannede kontaktlinseoptikere, og du vil altid få tilbudt de bedste og nyeste linser. Vi laver også natlinser, der former hornhinden, imens du sover, så du kan se skarpt om dagen uden briller eller kontaktlinser.

Vi har altid et stort udvalg af de nyeste briller og solbriller og følger med i brillemoden, så vi kan vejlede dig og sammen finde frem til de rigtige briller. Vi har også et stort udvalg af smarte børnebriller og gør alt for at gøre børnenes første optikerbesøg til en god oplevelse.

Besøg Parkens Optik for personlig service hos en lokal optiker.

Personale